Korttarmssyndrom

Tarmsvigt (intestinal failure), som en følge af reduceret indtagelse, fordøjelse eller absorption af næringsstoffer og væske, kræver langvarig, eventuelt livslang, parenteral ernærings- og væsketerapi. Ubehandlet tarmsvigt medfører progredierende dehydrering, elektrolytforstyrrelser, malnutrition og er således uforeneligt med livets opretholdelse. Tarmsvigt ses hyppigst i forbindelse med det såkaldte korttarms-syndrom, hvor tarmresektion fører til en reduktion af tarmepitelts absorptive verfladeareal.

Hos patienter med et normalt fungerende tarmepitel er den minimale tyndtarmsrest, der er nødvendig for at bevare den intestinale autonomi 50-70 cm, såfremt colon er intakt, eller 100-150 cm, såfremt tyndtarms-resektionen er ledsaget af en kolektomi. Da det imidlertid er den absorptive funktion i forhold til det perorale indtag snarere end den anatomiske tarmrest, der afgør om en given patient har behov for parenteral ernærings- og væsketerapi, er balancestudier med måling af den intestinale restfunktion vigtige i behandlingen og follow-up af patienter med tarmsvigt.

Ved disse balance-studier måles patienternes totale perorale indtag af føde og drikkevarer samt den fækale udskillelse. Det er derved muligt at måle den intestinale absorption af våd vægt (forskellen mellem vægten af kosten og afføringen), elektrolytter, energi (ved bombe kalorimetri) og makronæringsstofferne kulhydrat (Englyst's metode), protein (Kjeldahls metode) og fedt (ved gas kromatografi). Det er udfra disse balancestudier muligt at vurdere om en patient har behov for HPN eller ej. Patienter med en absolut absorption af våd vægt >1,4 kg/dag samt en energiabsorption >84% af deres beregnede basale behov klarer sig generelt uden hjemme parenteral ernæring (HPN).(1).

Behandling med HPN er i Danmark generelt forbundet med få komplikationer. Prævalensen af katetersepsis er i et dansk studie vist at være 0,33 tilfælde per kateterår. Kun sjældent kan dødsfald henføres til HPN-behandlingen per se.(2) Generelt har patienter, der får HPN, har en signifikant værre livskvalitet end patienter med malabsorption, der klarer sig uden. Undersøgelser tyder på, at den reduktion i livskvalitet, som HPN patienterne oplever, synes at være relateret til behandlingen med HPN snarere end tarmsymptomerne relateret til tarmsvigt.(3)

Ved behandling af tarmsvigt søges den intestinale absorption optimeret, eventuelt forbedret, gennem diætetiske manipulation eller medicinsk behandling. Ved den diætetiske manipulation udnyttes viden om de forskellige tarmafsnits specifikke absorptive evner med tilførsel af en kost, der tilgodeser den bedst mulige absorption af næringsstoffer og væske. Colon er i stand til at fermentere kulhydrat og protein, malabsorberet i tyndtarmen, til de kortkædede fedtsyrer, der kan umiddelbart absorberes. Colon besidder således en reservekapacitet, ikke blot hvad angår absorption af væske men også, hvad angår absorption af energi, i tilfælde hvor malabsorption i tyndtarmen finder sted. Colons reservekapacitet, hvad angår energiabsorption, på ca. 3 MJ/døgn udnyttes således ved tilførelse af en kost med højt kulhydrat indhold, hvorved det tilstræbes at maksimere patientens energiabsorption.(4;5) Colon er ligeledes i stand til at absorbere mellem-kædede fedtsyrer. Substitution af 50% af kostens lang-kædede fedtsyrer med mellem-kædede fedtsyrer er i et studie vist at føre til en forbedret energiabsorption på ca. 1.3 MJ/dag hos korttarmspatienter med bevaret colonfunktion.(6) Mens der således er mulighed for en positiv effekt af diætetisk intervention hos korttarmspatienter med bevaret colonfunktion synes effekten af diætetisk manipulation hos korttarmspatienter uden colon minimal.

Til forskel fra patienter med bevaret terminale ileum og colon er patienter med jejunostomi præget af tre patofysiologiske karakteristika; Gastrisk hypersekretion, hurtig gastrisk tømningstid, samt sparsom forbedring af tarmfunktionen i tiden efter tarmresektion (adaptation). Tarmsystemets sekretion, motorik og trofik moduleres via hormonale feedback-mekanismer med signaler udsendt fra terminale ileum og colon. Fjernelse af endokrint væv lokaliseret i ileum og colon samt ledsagende reduceret hormonal sekretion synes således at bidrage til de nævnte patofysiologiske karakteristika.(7;8) Patienter med jejunostomi er således forsøgt behandlet både med H2-receptor antagonister og protonpumpe inhibitorer samt potentielt tarmtrofiske faktorer såsom en kombination af væksthormon og glutamin, samt peptidhormonet glucagon-like peptide 2 (GLP-2). Behandling af patienter med omeprazol 40 mg x 2 i.v. er således vist at øge den intestinale absorption af våd vægt med 0.78 kg per døgn. Behandlingen havde dog ingen effekt på optagelsen af makronæringsstoffer og energi, og generelt synes H2-receptor antagonister og protonpumpe inhibitorer ikke at kunne reducere behovet for parenteral væsketerapi i en grad at patienter med tarmsvigt kan vænnes fra hjemme parenteral væsketerapi.(9)

Behandling med væksthormon, glutamin og en kulhydratrig kost har ligeledes været foreslået i behandlingen af patienter med korttarmssyndrom. Det er dog ikke påvist at have nogen effekt i placebo kontrollerede undersøgelser.(10) Den seneste behandlingsmodalitet, der synes at have lovende effekt på den intestinale absorption, er hormonet Glucagon-like petide-2.

Dette hormon synes at have intestinotrofisk effekt, ligesom det har indflydelse på den gastriske sekretion og tømning. Det er i nyligt publicerede pilotstudie vist at have en signifikant effekt på den intestinale absorption og på korttarmspatienters ernæringstilstand.(11) Fremtidige studier vil søge at afklare det fulde potentiale af dette hormon, der måske kan øge den intestinale absorption af væske og næringsstoffer i en grad at hjemme parenteral ernæring kan undværes.

Referanser

1. Jeppesen PB, Mortensen PB. Intestinal failure defined by measurements of intestinal energy and wet weight absorption. Gut 2000;46:701-6.
   
2. Jeppesen PB, Staun M, Mortensen PB. Home parenteral nutrition in Denmark in the period from 1990 to 1996. Gastroenterology 1997;112:A882 (abstr).
   
3. Jeppesen PB, Langholz E, Mortensen PB. Quality of life in patients receiving home parenteral nutrition. Gut 1999;44:844-52.
   
4. Jeppesen PB, Mortensen PB. Significance of a preserved colon for parenteral energy requirements in patients receiving home parenteral nutrition. Scand.J.Gastroenterol. 1998;33:1175-9.
   
5. Nordgaard I, Hansen BS, Mortensen PB. Colon as a digestive organ in patients with short bowel [see comments]. Lancet 1994;343:373-6.
   
6. Jeppesen PB, Mortensen PB. The influence of a preserved colon on the absorption of medium chain fat in patients with small bowel resection. Gut 1998;43:478-83.
   
7. Jeppesen PB, Hartmann B, Thulesen J et al. Elevated plasma glucagon-like peptide 1 and 2 concentrations in ileum resected short bowel patients with a preserved colon. Gut 2000.Sep;47(3):370-6. 2001;47:370-6.
   
8. Jeppesen PB, Hartmann B, Hansen BS, Thulesen J, Holst JJ, Mortensen PB. Impaired meal-stimulated glucagon-like peptide-2 response in ileal resected short bowel patients with intestinal failure. Gastroenterology 1999;x:x-y (abstr).
   
9. Jeppesen PB, Staun M, Tjellesen L, Mortensen PB. Effect of intravenous ranitidine and omeprazole on intestinal absorption of water, sodium, and macronutrients in patients with intestinal resection. Gut 1998;43:763-9.
   
10. Szkudlarek J, Jeppesen PB, Mortensen PB. Effect of high dose growth hormone with glutamine and no change in diet on intestinal absorption in short bowel patients: a randomised, double blind, crossover, placebo controlled study. Gut 2000.Aug;47(2):199-205. 2000;47:199-205.
    
11. Jeppesen PB, Hartmann B, Thulesen J et al. Glucagon-like peptide 2 improves nutrient absorption and nutritional status in short-bowel patients with no colon. Gastroenterology 2001;120:806-15.

Aktuelt på AstraZeneca.no nå

12.04.10 Gratis e-læringskurs om Astma Lær mer om symptomer, bakgrunn og behandling av astma. Kurset gir en generell beskrivelse av lungene og forteller deretter om astma som sykdom og om hva som skjer ved astmaanfall samt hvilke tester legen kan benytte for å påvise astma. Kurset avsluttes med informasjon om hvordan du kan unngå astmautløsende faktorer og om hvilke alternativer som finnes for behandling av astma. Start kurset

28.05.10: Astma og allergi i ferietiden Som astmatiker eller allergiker er det mye man bør passe på. Dette gjelder også når man skal på ferie. Her er noen reisetips.

Aktuelle nyheter om AstraZeneca

28.05.2010 AstraZeneca flytter til nye lokaler på Helsfyr Mandag d. 31 mai vil AstraZeneca Norge være på plass i nye lokaler på Helsfyr. Besøksadressen er: Innspurten 15, 0663 Oslo. Ny post adresse er: Postboks 6050, Etterstad, 0601 OSLO 04.05.2009 AstraZeneca oppretter et nytt nordisk markedsføringsselskap - styrket kompetanse med fortsatt sterk lokal kundestøtte. AstraZeneca vil konsentrere sine markedsføringsressurser i Danmark, Finland, Norge og Sverige i ett nytt nordisk markedsføringsselskap. Det nye selskapet vil være basert i Södertälje i Sverige. Det nordiske markedsselskapet vil være ansvarlig for strategiske og administrative oppgaver, mens direkte kunderelasjoner forblir lokale. I alle nordiske land vil det være en sterk lokal kundeorganisasjon for å sikre at kundene får kontinuerlig service av høy kvalitet. Les mer.

Andre norske nettsteder fra AstraZeneca

AstraZeneca har flere nettsteder beregnet både på det generelle publikum og på spesielle faggrupper.